Det er flere forskellige parametre der skal udmåles, når vi tilpasser kontaktlinser. Blandt andet måler vi optimal styrke og hornhindens krumning. Vi vurderer dine øjnes generelle sundhedstilstand og hvilken linsetype, linsedesign og linsemateriale der bedst dækker dit behov.
Linsetyper
1-DAGS LINSER
Endagslinsen er den mest hygiejniske linse, idet den kommer på øjet om morgenen og i skraldespanden om aftenen. Den skal ikke renses eller genbruges. Endagslinsen er lavet af materiale, der sikrer øjet de mest optimale forhold og må ikke beholdes på under søvn.
Endagslinser fås både med og uden bygningsfejl og fås også som flerstyrket linse, så du både kan se langt og læse med den.
MÅNEDSLINSER
Der findes et væld af forskellige typer månedslinser. Linserne fås i forskellige materialer, og det er den linsetype, der fås i flest forskellige parametre. Det er også muligt at skræddersy en månedslinse, hvis en standardlinse ikke passer til dit øje. Ligesom ved endagslinserne, fås månedslinser med og uden bygningsfejl, og som flerstyrket linse.
DØGNLINSER
Døgnlinser kan opdeles i 2 typer. Én du kan sove med sporadisk (2-3 nætter pr. uge) og én, du kan sove med i op til 30 dage. Begge typer er silikonehydrogel linser og kan med stor fordel anvendes som almindelig månedslinse, idet ilt-gennemtrængeligheden er helt i top.
KONTAKTLINSER TIL BØRN
Vi tilpasser også linser til børn. Når dit barn er gammel nok til at vide hvad hygiejne er, kan kontaktlinser sagtens komme på tale. Af hygiejnemæssige årsager anbefaler vi, om muligt, endagslinser til de yngste kunder.
NATLINSER
Skarpt syn uden briller, kontaktlinser eller LASIK-operation.
Vil du se klart uden briller eller kontaktlinser hver dag?
Med de innovative natlinser kan du, der er nærsynet, få dine ønsker opfyldt. Natlinsen er en formstabil kontaktlinse med helt specielle egenskaber.
Man bruger den kun om natten! Mens du sover omformer linsen din hornhinde. Når du står op om morgenen, tager du linsen ud og ser klart hele dagen uden brug af briller eller kontaktlinser.
Læs mere om www.enseyes.com